Handelsbetingelser

Afbudsregler
Booking af maskiner:
Afbud skal ske via online bookingsystemet ikke senere end 12 timer før holdstart. Ved for sent afbud, refunderes klip og betaling ikke.

Workshops
Tilmelding til workshops er bindende og pengene refunderes ikke ved afbud. Du er velkommen til at give pladsen til en anden. Giv gerne besked til os på hej@knapoglap.dk

Aflysninger
Knap & Lap forbeholder sig retten til at kunne aflyse en workshop ved under 6 tilmeldte. Du vil i tilfælde af aflysning, modtage en sms senest 12 timer før start. Betaling refunderes selvfølgelig.

Ansvar, adgang og brug af nøglebrik
Som bruger af Knap & Lap har du medansvar for at bevare et fællesskab præget af kreativitet og tillid. Oprydning, en tillidsfuld stemning og en god omgangstone er særligt vigtig. Knap & Laps tanker om tone og omgangsform er beskrevet her. (link)

Nøglebrikken må ikke lånes ud eller overleveres til andre. Tab af nøglebrik skal meldes til hej@knapoglap.dk hurtigst muligt.

Som medlem må du ikke medtage venner udenfor den bemandede åbningstid medmindre det er aftalt med Mette Rose.

Forsikring
Knap & Lap kan ikke drages til ansvar for skader som medlemmer pådrager sig under ophold i Knap & Lap. Ligesom skader der forvoldes på Knap & Laps materiel, skal erstattes af bruger.

Ferie/Lukket
Der vil være mindre bemanding i de almindelige ferieperioder og helligdage. Derimod vil der være meget få dage hvor Knap & Lap ikke er åbent for medlemmer med nøglebrik. Der ydes derfor ikke kompensation ved lukkedage eller ferielukket.

Betaling
Der kan betales med følgende kort: Dankort og VISA/Dankort. Kortgebyr opkræves ikke. Du betaler først for en aktivitet når Knap & Lap har registreret din tilmelding. Ved modtaget betaling modtager du en e-mail med kvittering, hvis du har angivet en e-mail adresse under tilmelding.
Betalingen sker via QuickPay.dk vha. SSL. De indtastede kortoplysninger er krypterede og kan ikke læses af andre.

Der er fra køb af medlemskabet har fundet sted og i hele bindingsperioden ikke fortrydelsesret eller opsigelsesmulighed. Kontingentet er personligt og kan ikke overdrages.

Fortrydelsesret / Refundering
Et medlemskab er personligt og kan ikke overdrages til andre.
Klippekort kan ligeledes ikke overdrages til andre. I åbningstiden kan du dog invitere andre med og bruge af dine egne klip.
Udløbende klippekort refunderes ikke.
Et køb kan fortrydes indenfor 14 dage, ved henvendelse til Knap & Lap. Et klippekort eller medlemskab kan ikke fortrydes, hvis det er taget i brug.
Ved Workshops er tilmeldingen bindende og kan ikke fortrydes. Pladsen kan dog gives til en anden. I givet fald gives besked til hej@knapoglap.dk.

Gyldighed
Klippekort købes online og er gyldige 6 måneder efter købsdato. Klippekort er knyttet til din bookingprofil straks efter købet og kan benyttes med det samme. Herefter foretager du din booking og systemet vil automatisk trække klippet fra kortet.

Binding på medlemskabet er 2 måneder og opsigelsesfrist er løbende måned + 1 måned. Medlemskabet skal opsiges skriftligt på mail eller via kontaktformular på hjemmesiden. Et medlemskab er personligt og kan ikke overdrages, deles eller benyttes af andre og du kan ikke overføre timer fra den ene måned til den anden.

Kvittering
Der fremsendes kvittering på e-mail ved:
• indgåelse af aftale
• ved automatisk trækning
• ved fejlet trækning
• ved ændring af betalingskort

Ændring af betalingskort
Det er altid kundens ansvar, at det korrekte og gyldige betalingskort er angivet i systemet.
Man skifter betalingskort ved at logge ind på booking/eventsystemet og trykke på ”Klik her for at se dine klippekort / abonnementer”

Generelt om personoplysninger
Personoplysninger som du indtaster i Booking system, bruges udelukkende til online køb, kommunikation ved ændringer i booking tider, samt evt. modtagelse af nyhedsbreve.
I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne, behandles: Navn, telefonnummer, e-mail og betalings-oplysninger. Det vil kun være i forbindelse med oprettelse af login og ved køb.

Sikkerhed
Vi behandler dine personoplysninger sikkert og fortroligt i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder persondataforordningen og databeskyttelsesloven.
Dine oplysninger vil alene blive anvendt til det formål, de er indsamlet til.
Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.

Periode for opbevaring
Efter 1 års inaktivitet. Dvs. at der ikke har været forsøgt login på websitet eller køb af ydelser.
Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes.

Indsigt og klager
Ønsker du ikke længere, at vi skal beholde dine personoplysninger, kan du sende en anmodning herom til hej@knapoglap.dk, og dine informationer slettes.

Scroll to Top